Min ”stil” er anderledes og helt min egen. Jeg arbejder med meget forskelligt – leger med de glimt, indtryk og detaljer, som øjet lige fanger. Jeg er nysgerrig, og skal hele tiden afprøve nye materialer, malemåder, temaer osv.. Mine bestræbelser går oftest på stramme gennemarbejdede kompositioner i olie – og farveintensitet (kvalitet i farverne).
Min styrke er at udforske materialerne og farverne, blande dem og få dem til at vibrere, gløde og spille op til hinanden. – Måske kun bruge én farves spændvidde til at lave struktur, bevægelse og dybde – måske mange tynde transparente lag af flere farver. Enkelhed………
Mit værksted er på AtelierJP17b i Brabrand ved Aarhus. Jeg er meget aktiv og seriøst arbejdende og har udsmykninger og en lang række udstillinger bag mig i firmaer, institutioner, gallerier og kunstforeninger. På værkstedet holder vi åbent med egne udstillinger, og vi deltager i Aarhus Kommunes ”Åbne Døre” i marts hvert år. – Så kig gerne forbi – se under udstillinger….
Værkstedsbesøg efter aftale.